KFUM-Spejderne Svendborg får støtte til at rekruttere nye medlemmer

I alt 105 foreninger i 43 kommuner har modtaget støtte fra Friluftsrådets Lokalforeningspulje. Den samlede uddeling lyder på over 3 mio. kroner og skal styrke lokale aktiviteter inden for friluftsliv i hele landet.
I Svendborg Kommune har KFUM-Spejderne Svendborg fået 31.500 kroner til projektet “Børn ud i naturen som spejdere”. Midlerne skal bruges til markedsføring med henblik på rekruttering af nye medlemmer, herunder produktion af film, fotos, flyers, plakater og annoncering.
Ifølge Friluftsrådet er formålet med puljen at give frivillige foreninger bedre muligheder for at udvikle aktiviteter og skabe stærkere fællesskaber i naturen.
Forperson Dorthe Mølvig fra Friluftsrådet siger:
“Lokalforeningspuljen giver lokale frivillige foreninger mulighed for at gøre en reel forskel dér, hvor friluftslivet leves i hverdagen. Det er små midler, der ofte gør en kæmpe forskel, når foreninger får støtte til nye aktiviteter eller bedre faciliteter, der fremmer menneskers muligheder for at opleve naturen. Og når flere kommer mere ud i naturen, styrker det både livskvalitet, sundhed og sammenhold.”
Puljen kan søges af foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer og giver tilskud på op til 40.000 kroner.
Faktaboks:
- Ordning: Friluftsrådets Lokalforeningspulje
- Samlet uddeling: 3.036.500 kr.
- Antal støttede foreninger: 105
- Antal kommuner: 43
- Maksimalt tilskud pr. projekt: op til 40.000 kr.
- Svendborg – KFUM-Spejderne Svendborg: 31.500 kr. til rekruttering og markedsføring
- Formål: Styrke friluftsliv, fællesskaber og aktiviteter i naturen






Accepter kun nødvendige cookies